Forældre til unge kriminelle skal have ansvaret tilbage

by Øzcan Yucel, Konservativ Politiker/Debattør

Forældre til unge kriminelle i belastede boligområder skal inddrages og pålægges et langt større ansvar i den forebyggende indsats, hvis vi skal problemerne med bandemiljøet i Danmark til livs.

Forældre til unge kriminelle i især belastede boligområder slipper for let, når deres børn åbenlyst bevæger sig ind på en kriminel løbebane. Det gør de, selvom vi i Danmark i 2007 og senest i 2011 gav kommunerne flere beføjelser til at placere ansvaret der, hvor det reelt hører hjemme – nemlig hos forældrene. Kommunerne har siden kunnet gøre brug af service- og forældreansvarslovens foreskrifter ved at lægge et forældrepålæg til en given sag. Og et sådant pålæg betyder kort fortalt, at forældrene skal leve op til det ansvar, de påtog sig, da de satte et eller flere børn i verden. Problemet er bare, at kommunerne, ifølge tal fra Socialstyrelsen, i store træk slet ikke benytter sig af muligheden. Det betyder, at vi i Danmark går glip af en helt åbenlys chance for med lov i hånd at forebygge kriminalitet ved placere ansvaret for en den hårde kerne af unge kriminelles forfald og hærgen, hvor dét og den unge har hjemme – nemlig hjemme hos forældrene i de socialt belastede områder. Alternativet er, at skatteryderne betaler for de unges opdragelse eller mangel på samme, mens fraværet af en effektiv forældreinddragelse gør, at unge udsatte senere i deres liv er i stor og overhængende fare for at blive en del af den kriminelle statistik eller i værste fald rekrutteret til rockerbandemiljøet.

“Forældre til unge kriminelle slipper for let, når deres børn åbenlyst bevæger sig ind på en kriminel løbebane.”

Den hårde kerne af forældre

Ungdomskriminaliteten er faldet, men problemet med rockerbanderne er i den forbindelse stadig til at tage at føle på: Børn, der ikke får de tilstrækkelige personlige og sociale kompetencer til at skabe sig et selvforsørgende alternativ, bliver oftere udnyttet eller rekrutteret. Således begår kun én procent af en ungdomsårgang halvdelen af den grove kriminalitet i landet – det vil altså sige, at de overtræder loven igen og igen. Og i den sammenhæng overser vi desværre en vigtig detalje i vores iver for at afhjælpe problemet med den hårde kerne af udsatte unge ved at sende dem i ungdomsklubber, aktiveringsforløb og mentorprojekter: De såkaldte bandemedlemmer er sjældent startet som kriminelle, hårdkogte, hætteklædte afvigere – deres kriminelle løbebane er derimod startet et helt andet sted – nemlig som børn af forældre, der lod stå til i stedet for at tage ansvar. Dertil blev selvsamme forældre slet ikke holdt oppe på deres ansvar, selvom den relevante lov forpligter til det. Det er et dobbelt svigt, der allerede er omkostningstungt og på sigt koster samfundet millioner. Og det er et svigt, som i de værste tilfalde kalder på, at man sanktionerer, hvor forældrene ikke tager ansvaret. For vi skal selvfølgelig ikke finde os i den utryghed, det skaber, når forældrene trækker på skuldrene, når deres pode igen og igen begår kriminalitet.

Millioner på kommunal opdragelse

Den forebyggende indsats, der blandt andet gør, at færre unge udsatte får et stærkt alternativ til kriminelle løbebaner, handler selvfølgelig ikke kun om forældreansvaret. Men at kommunerne bruger millioner på at sende de unge, der befinder sig i perifirien af det kriminelle miljø i forebyggende projekter og forløb uden ende, uden at forældrene med lov i hånd inddrages, er mig direkte en gåde. Og det er på tide, vi spørger os selv, hvorfor de her paragraffer ikke benyttes aktivt og i et større omfang. Det spurgte Børne- og Socialminister, Mai Mercado, om sidste år, og det spurgte Københavns Overborgmester, Frank Jensen om i forbindelse med hans valgkamp for nogle år tilbage. Vi har i alt for lang tid ladet stå til – nu er det på tide, vi fører det ud i livet med et bredt flertal. Hvorfor? Fordi det er udansk at lade børn forfalde til en sådan social forfatning, at den mest tillokkende levevej bliver som potentielle bandemedlemmer.

“…at kommunerne bruger millioner på at sende de unge, der befinder sig i perifirien af det kriminelle miljø i forebyggende projekter og forløb uden ende, uden at forældrene med lov i hånd inddrages, er mig direkte en gåde.”

Bekymringer og Konsekvens

Socialrådgivernes formand, Majbritt Berlau, udtalte for nogle år tilbage, at forældrepålægget skulle bruges forsigtigt. Hun lagde vægt på, at alle andre udveje skulle være afprøvet, før man umyndiggjorde forældre til et barn, der ikke passer skolen eller begår kriminalitet. Og det lyder da også umiddelbart fornuftigt, at man forsøger at lave aftaler med forældre til udsatte unge, før man fratager dem myndighed eller sanktionerer dem på pengepungen. Problemet er bare, at udsatte og marginaliseringstruede unge, der ikke får den rette hjælp i tide potentielt koster samfundet millioner, mens de af dem, der senere i livet gør karriere indenfor rockerbandemiljøet skaber helt urimeligt meget utryghed og hærgen i vores samfund. Og så har jeg endnu ikke nævnt det helvede, den unge selv går igennem. Derfor nytter det ikke at drikke dialogkaffe med forældrene til de unge i månedsvis, hvis de reelt set ikke tager deres ansvar alvorligt. Har de ikke ressourcerne er det en anden sag – i sådanne tilfælde skal det vurderes, om deres forældreskab overhovedet er forsvarligt. De skal grundlæggende sørge for tre ting: Den unge skal lære at opføre sig ordentligt, forældrene skal kunne redegøre for deres færden og hver morgen skal den unge have skoletaske på og sendes i skole. Hvis det er for svært med den enorme hjælp, der allerede er at finde i vores kommunale støtteprojekter, så må sagsbehandler have beføjelser til at pålægge forældrene ansvaret og sanktionere, hvor der er behov for en skærpet konsekvens.

Bryd den onde cirkel

Som forældre i Danmark har man myndigheden over og ansvaret for eget eller egne børn. Det er dansk lov. Desværre hører vi tit i medierne forældre fra belastede områder lægge ansvaret over på kommunerne. Senest kunne man i Radikale, Morten Østergaards hjemmelavede facebookvideo fra Vollsmose høre en far beklage sig over, at de unge i området flirtede med det kriminelle, fordi kommunen ikke gjorde sit. Desværre er det sådan, at betydelige håndfulde forældre i socialt belastede boligområder antageligt får lov at tørre ansvaret for kriminelle unge under eget tag af på kommunerne, mens samme af forskellige årsager lader stå til, bliver det en anelse svært at høre på. Derfor vil jeg arbejde for, at effekten af forældre-pålægget skal munde ud i målbare resultater indenfor fastsatte rammer, hvor forældrene drages til fuldt ansvar, når de kan, og at myndighederne dertil får flere beføjelser og ressourcer til at løfte opgaven på baggrund af et strammere lovgrundlag, der giver skærpede sanktionsmuligheder i sager, hvor forældrene ikke samarbejder. Og så må det hele selfølgelig gerne ske, før den unge marginaliseringstruede er blevet et potentielt bandemedlem, der fortsætter den onde cirkel, som vi endnu ikke fuldt ud har formået at bryde.

Vi har ikke råd til at lade stå til

Alternativet til at få løst problemet med det manglende forældreansvar med en kærlig og konsekvent indgriben er simpelthen menneskeligt og økonomisk uoverskueligt for Danmark på sigt. Vi kan lige så godt sige det, som det er – hvis vi vil have et samfund uden organiseret kriminalitet og bander, der rekrutterer frit fra vores fremtidsguld, ungdommen, så skal vi sørge for, at banderne ikke længere kan stikke snablen i de belastede boligområder. Og i den forbindelse er et konsekvent forældrepålæg et absolut must. Kan vi få det her til at virke, har det betydelige fordele:

  • De unge bliver gladere og mere velfungerende
  • De unge bliver igen en del af fællesskabet
  • Banderne får sværere ved at rekruttere
  • Ansvaret placeres, hvor det reelt hører hjemme
  • Vi sparer som samfund mange millioner skatteyderkroner

Share this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *